PASTARI & HÅNDVÆRK
PASTARI
Ordet pastari er den danske udgave af det italienske pastificio. Et sted der producerer pasta i Italien som bagerier producerer brød i Danmark. Hver dag. Fordi Italienere spiser pasta hver dag, som de fleste danskere spiser brød. Diegos pastari er lidt anderledes. Han kan ikke producere pasta og sælge det samme dag. Derfor producerer Diego frisk pasta på frost.
Her kan du dykke ned i nogle af de håndværksmæssige finesser, der ligger bag fremstillingen af Diegos pasta.
FROST ER VEJEN FREM
Hvorfor fryse frisk pasta? Fordi det er det tætteste du kommer på at spise frisk pasta hjemme, uden selv at svinge pastadejen!
Frisk pasta på frost gør noget godt for smag, kvalitet og reducerer samtidig madspild. I modsætning til frisk pasta i køledisken, der hurtigt daler i kvalitet, bibeholdes både smag og struktur lang tid, når Diego fryser sin pasta. Helt uden brug af konserveringsmidler, modificeret atmosfære eller varmebehandling.
Diego anvender selvfølgelig den nyeste fryseteknologi. En blæstfryser fryser lynhurtigt pastaen ned, så den ikke lider i processen. Samtidig fryses ravioli individuelt og båndpasta i reder så de er lige til at tilberede i portioner.
ÆG, MEL OG KÆRLIGHED
Diego elsker duften af frisk pasta. Den simple kombination af æg, mel og lidt vand er drivkraften i pastariet. Vejen fra råvarer til frisk pasta kræver fortrolighed med håndværket. Pastamaskinen sørger for håndkraften, men vejen gennem cylinderne følges nøje, og kalibreringen af maskinen undervejs er et must for at få den helt rigtige smag og konsistens. Diegos pastamaskine fungerer akkurat som de hånddrevne pastamaskiner. Pastaen udsættes derfor hverken for tryk, varme eller stræk under produktionen. Cylinderne strækker langsomt glutenstrukturen, så pastaen får det helt rigtige bid.
Diegos pasta er lige dele æg, mel og kærlighed.
DET BEDSTE FRA TO VERDENER
Diegos pasta kombinerer det bedste fra to verdener. Lokal produceret stenformalet hvedemel med en fantastisk smag. Durummel med gylden farve og struktur fra den italienske sol.
Danmark er fantastisk gode til at dyrke, male og kultivere hvede. I pastariet bruger Diego stenformalet hvedemel fra Lammehave Økologi. Dyrket og malet på gården. Hele kornet males, inden det bliver sigtet. Til forskel fra raffineret hvedemel, giver denne meltype vores pasta karakter. Rig på duft og smag og med let rustikke undertoner. Durummel fra solrige Italien giver stabilitet, den karakteristiske gyldne farve, og bevarer pastaens bid, så du kan servere den ’al dente’